Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SES+ - Fredensborg Kommune

SES+

Samarbejde Efter Skilsmisseet forløb tilrettelagt for forældre til børn med særlige behov

 

Vi oplever, at det kan være ekstra udfordrende at være forældre der bor hver for sig og har børn med særlige behov. 

Vi erfarer, at mange forældre kan føle sig mere alene i denne situation og med de dilemmaer der kan opstå.

Vi har derfor skræddersyet et særligt forløb. Her fokuserer vi på, hvordan man bedst navigerer i de dilemmaer, der naturligt opstår når man har børn med særlige behov, hvor forældrene ikke bor sammen. 

Forløbet bygger på to grundsten. Den første er refleksion over forskningsbaseret viden på området. Den anden er at drøfte og dele erfaringer i et trygt fællesskab med ligesindede.

 

Kort om kurset
Erfaringer har vist, at undervisning kan gavne forældres samarbejde og give de voksne mere overblik til at hjælpe sig selv og børnene bedre gennem bruddet.
Kurset kan give viden, redskaber og en større motivation til at varetage det fælles forældreansvar. Indholdet er relevant for såvel separerede som dem, der har oplevet bruddet år tilbage.

I får viden om: (alle dage fra kl. 15.00-17.00)

  • Forældresamarbejde                           torsdag d. 22.10.2026

  • Børnenes perspektiv                            mandag d. 26.10.2026

  • Børnenes stemme                               torsdag d. 05.11.2026

  • Børnenes behov i skilsmissen               torsdag d. 12.11.2026

  • Konflikthåndtering                               tirsdag d. 19.11.2026

 

Hvorfor undervisning i fælles forældreansvar?

  • Fordi et godt samarbejde har stor betydning for jeres børn, også selvom I ikke længere er sammen.
  • Fordi samarbejdet kan være svært, da et samlivsbrud ofte er en stor udfordring for både voksne og børn.
  • Fordi viden om jeres børns behov og evnen til at kommunikere konstruktivt er en gave til jeres børn.

 

Det praktiske:

STED: Afholdes på Møllevejen skole, Møllevejen 9S, 2990 Nivå

 

Tilmelding kan ske til Lizzi Gylling på tlf.: +45 50 83 63 20 eller via linket:

https://fredensborg.ditmerflex.dk/fredensborg/Login/LoginMitId?returnUrl=/fredensborg/Opret/922354b8a7a6c