Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilbud fra lokalområdet

Du kan læse her, hvad Fredensborg Musikskole kan tilbyde

Logo Fredensborg musikskole

 

Videnskabsklubben i Fredensborg

Kære forældre til et barn i 4., 5. eller 6. klasse

Skal dit barn gå til videnskab efter skole og møde andre nysgerrige børn og unge? 

I Videnskabsklubben får børn fra 4., 5. og 6. klasse mulighed for at deltage i sjove og spændende aktiviteter og eksperimenter. Vi tilbyder mange forskellige forløb om alt fra kemi og fysik til arkæologi og biodiversitet. 

Undervisningen varetages af engagerede unge fra det lokale gymnasium, og det hele foregår i et trygt og præstationsfrit miljø, hvor alle kan være med. Og det bedste af det hele? Det er helt gratis! 

Klubberne mødes én eftermiddag om ugen i uge 43-49 på et gymnasium nær dig. Find din nærmeste videnskabsklub og tilmeld dit barn her: videnskabsklubben.dk/find-en-videnskabsklub-naer-dig

Tilmeldingen åbner søndag d. 31. august kl. 10. Vi fylder op efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om Videnskabsklubben og vores forskellige forløb her: videnskabsklubben.dk/miniforsker

 

Videnskabsklubben 4-6

 

Til dig, der går i 7., 8., 9. eller 10. klasse

Er du vild med videnskab og vil du hjælpe yngre elever med at opdage, hvor sjovt det kan være? Så skal du blive juniormentor i Videnskabsklubben! 

I Videnskabsklubben mødes børn og unge i et fællesskab med fokus på læring og sjov med videnskab. Børn fra 4., 5. og 6. klasse “går til videnskab” og bliver undervist af frivillige gymnasieelever (seniormentorer) og dig fra udskolingen (juniormentorer) i forskellige forløb om alt fra kemi og fysik til arkæologi og biodiversitet. 

Som juniormentor hjælper du med forsøg og opgaver, skaber klubstemning og deler din interesse for videnskab med andre nysgerrige børn og unge. Du er med andre ord med til at gøre en vigtig forskel for andre.

Lyder det som noget for dig? Find din nærmeste videnskabsklub og tilmeld dig her: videnskabsklubben.dk/find-en-videnskabsklub-naer-dig

Tilmeldingen åbner søndag d. 31. august kl. 10. Vi fylder op efter først-til-mølle-princippet. Der er plads til 2 juniormentorer i hver klub.

Læs mere om Videnskabsklubben og juniormentorrollen her: www.videnskabsklubben.dk/juniormentor
 

Videnskabsklubben 7-10